Koncert med Abdullah Miniawy

DID har støttet Final Descents koncertprojekt, Le Cri du Caire (Kairos skrig), med den saudisk-franske musiker Abdullah Miniawy.

Koncerten blev afviklet i Sankt Johannes Kirke den 22. oktober 2024, i samarbejde med kirken og Union. Koncerten var både vellykket og velbesøgt, og flere repræsentanter fra kirken udtrykte et ønske om at gentage succesen, idet de kunne have svært ved at tiltrække det, som man kaldte vores publikum”.

Projektets tovholder rapporterer til DID at det “helt sikkert lykkes med at skabe et rum et par timer en kold tirsdag, hvor nogle forskellige publikumsgrupper mødte hinanden. Alderspændet var meget større end vi ellers har set til vores øvrige koncerter.”

Der blev solgt 112 billetter til koncerten, som udover støtte fra DID nød medfinansiering fra Nørrebro Lokaludvalg.

Kommentarer fra publikum

“Det var strålende. Utroligt smuk sammensmeltning af stemninger og kulturelle udtryk, dissonant og harmonisk, alvorligt, jo ligefrem andægtigt i kirken, og samtidig afvæbnende varmt og humoristisk. Hele verden på en tirsdag.”

“Det var så godt. Og hold da op en masse publikummer – hvordan kan det være?”

Det var en sjældent god oplevelse – tak!”

Sådan en aften hvor man bliver lidt taknemmelig over at være i live – meget smukt og transcenderende.”

Musikforummet Passive/Aggressive gave desuden koncerten følgende positive kommentarer med på vejen: https://passiveaggressive.dk/abdullah-miniawy-a-fleeting-glimpse-into-the-world-of-dreams-interview/