Bogen ‘Syrian Silk’ sætter fokus på det syriske silkehåndværks tilbagegang. Håndværket var tidligere et vigtigt håndværk i landområderne, som bidrog til livskvalitet og økonomisk velstand. Bogen er baseret på forfatteren Maya Alkatebs personlige møde med Sa’oud familien, som igennem generationer har produceret og fabrikeret silke i Syrien. Efter hendes møde i 2008 stod det klart; at syrisk silkeproduktion kunne reddes vha. forretningstalent og markedsføring. Hun udviklede herefter to projektplaner, men opdagede hurtigt at der manglede en grundlæggende viden om håndværkets tilstand. Hun var derfor nødsaget til at indsamle denne viden, som senere dannede grundlag for denne bog. Bogen blev udgivet af Det Danske Institut i Damaskus i november 2010 med finansiering fra instituttet og Dawn Group.
Bogen kan købes i instituttets reception for 400 syriske pund.