Danişmendname eller “Bogen om Danişmends bedrifter” er et tyrkisk heltedigt om krigeren Danişmend Ahmed Gazi, der fra sin fødeegn nær Malatya begiver sig ud på en djihad, som fører ham tværs gennem Anatolien til Amasya, hvor den onde, kristne Şah-i-Şattat hersker. Danişmend samler en hær af rettroende krigere og udkæmper utallige kampe mod de vantro. Undervejs konverterer Şah-i-Şattats datter til Islam og ægter Danişmends trofaste kampfælle Artuhı. Til sidst lykkes det at tage Şah-i-Şattat til fange og dræbe ham, men snart efter bliver Danişmend selv dødeligt såret og udånder i Niksar.
Danişmend er en historisk person, der herskede over det nordlige Centralanatolien i årene efter det byzantinske nederlag ved Manzikert (1071), men det meste af digtets indhold er fiktion, og nogle delfortællinger er indlån fra kristne helgenlegender og græsk heltedigtning. Samtidig er digtet et stykke politisk propaganda: Danişmend fremstilles som en tragisk helt, hvis djihad til slut mislykkes, således at den seldsjukiske sultan må tage over. I virkelighedens verden regerede Danişmends efterkommere i Nordanatolien gennem det meste af et århundrede.
Digtets ophavsmand er ukendt, men ved at følge Danişmends færd gennem Anatolien og sammenholde teksten med det virkelige landskab kan man danne sig et indtryk af digterens baggrund og mentale univers. Han færdes hjemmevant i byerne langs Yeşilirmak, som beskrives præcist og med mange detaljer. Til gengæld er de afsnit, der foregår i Sivas og langs Eufrat, fulde af fejl og misforståelser. Tydeligvis har vores digter hjemme i Nordanatolien, men han fandt det nødvendigt at placere en del af sin fortælling i sydligere egne, som han ikke var fortrolig med. Formålet var at skabe en narrativ forbindelse til Malatya, til kalifatet i Bagdad og til de seldsjukiske sultaners residensby Konya, hvor digtet blev nedskrevet for første gang.
